Arenaen
Land: Indonesien
Produktionsår: 2018
Varighed: 9.47 minutter
Produceret af: Line Nylandsted Andersen og Freja Rose Justesen
Beskrivelse:
Kortfilmen ”Arenaen” er et indblik i verdens ældste tilskuersport, hanekamp. Hanekamp er ulovligt, da det anses som hasardspil, men alligevel dyrkes sporten seks gange om ugen på den lille indonesiske ø Lembongan. Årsagen til, at hanekampene fortsat finder sted, er, at de udgør en del af de religiøse traditioner, som er en stor del af indonesernes hverdag. På Lembongan bor Rego.
Rego har ni haner og er hanekampsekspert. Han fodrer sine haner to gange om dagen, giver dem bad, masserer dem og bor helt tæt sammen med dem, indtil han sender dem i kamp. Når tusmørket nærmer sig, drager Rego mod den lokale arena. Her bindes det lange knivblad om hanernes ben, og kampene går i gang. Det er liv og død, der adskiller vinder og taber.