Gå til indhold

Floden Dzachu

Filmen bringer os op på Den østtibetanske Højslette i 4.300 meters højde, hvor vi følger en nomadefamilies dagligdag.

Land: Tibet

Produktionsår: 2004

Varighed: 12.13 minutter

Produceret af: Kathrine Krake og Addy Elisabeth Ipsen

Beskrivelse:

Filmen bringer os op på Den østtibetanske Højslette i 4.300 meters højde, hvor vi følger en nomadefamilies dagligdag. Familiemedlemmerne fortæller træk fra deres liv og bekymringer, og filmens fortæller uddyber baggrunden.

Vi befinder os i en periode, da familien har særlige bekymringer. De holder hele tiden øje med flodens vandstand. Den plejer at synke her på forsommeren, men der er optræk til regn, så vandstanden måske vil stige. De skal nemlig over floden, hele familien med deres dyreflok, for at finde friske græsgange på den anden side. Og det er en yderst farlig krydsning med risiko for druknedød for folk og fæ.

Kommer de over? Vil der være en løsning, der gør det lettere i fremtiden? Vil nomaderne bevare deres kultur og traditionelle levevis?