The world at his feet
Land: Vietnam
Produktionsår: 2011
Varighed: 11.35 minutter
Produceret af: Marie Rosenvang Mathiesen & Ditte Kræn Østergaard
Beskrivelse:
En computer, doneret af det lokale supermarked, er den mest værdifulde ting i det sparsomt indrettede hjem. På jorden sidder en vietnamesisk dreng og trykker på tastaturet – med sine tæer.
Langt ude blandt rismarkerne i Mekong deltaet i Vietnam bor 19-årige Tri. Han er født uden arme, men det hindrer ham ikke i at leve et normalt liv. Han spiller fodbold, hjælper sin familie med pligterne i hjemmet og går i skole, hvor han har lært at skrive så hurtigt med sine fødder, at han kan følge med de andre i klassen.
Filmen skildrer Tri’s egen beretning om sit liv og sine drømme for fremtiden. Ligeledes skildrer filmen en fars desperation og bekymring over at få en søn, der er født uden arme. Hvordan skal han klare sig, når han ikke kan arbejde i rismarken ligesom resten af familien? Filmen er en fortælling om en handicappet dreng, der med en stærk vilje til at overleve, søger det gode liv gennem uddannelse.