Gå til indhold

2012 - Rigdom

Temaet for Danidas Verdensbilledlegat 2012 er “Rigdom”

Hvad er rigdom?
 
Et umiddelbart svar er økonomisk rigdom – og her udmærker udviklingslandene sig ved at rumme ekstrem fattigdom men også ekstrem rigdom. Materielle ressourcer som f.eks. naturressourcer, jord og adgang til infrastruktur er potentielt set en vej ud af fattigdommen. Men der er mange konflikter og forhindringer undervejs, når det handler om at udnytte ressourcerne. Både for landet og for den enkelte. F.eks. har Nepal – i kraft af landets geografi – et meget stort potentiale for vandkraft, men kun 40 procent af indbyggerne har elektricitet.
 
Men rigdom kan være mange andre ting. Man kan f.eks. også tale om social og kulturel rigdom, hvor rigdom har vidt forskellige betydninger i forskellige lande og kulturer. I Bhutan måler man f.eks. landets succes i dets ’brutto lykke’. Så hvad er rigdom for en bhutaneser? Hvilken rigdom ligger der for landsbyboeren, der kommer til storbyen, i at have et netværk med andre fra samme landsby? Hvilken rigdom ligger der i den religiøse og kulturelle tradition med at have mange koner? Og hvad siger opfattelsen af rigdom i de fattige lande om det at være fattig?
 
Årets bedste film i 2012 blev "Otgon" efterfulgt at "El oro blanco Salar de Uyuni" og "Det tredje hus".

Se film fra Danidas Verdensbilledlegat 2012

Loading...