2013 - Grænseland
Temaet for Danidas Verdensbilledlegat 2013 var “Grænseland”
Overgangen fra barn til voksen? Fra liv til død? Fra ugift til gift? Når vi mennesker befinder os i grænselandet, kan meget ske. For vi befinder os mellem to tilstande eller livsfaser, og her udspiller der sig mange konflikter. Samtidig rummer grænselandet et stort udviklingspotentiale for det enkelte menneske. Det er her, vi træffer valg, og bliver bevidst om os selv og vores omverden. Hvor vi har været, hvor vi er på vej hen og forskellen på ’os’ og ’dem’.
I mange udviklingslande sker der en rivende udvikling. Øget velstand, udsyn mod verden, politiske forandringer og øget tempo stiller krav og skaber muligheder for de mennesker, der bor i udviklingslandene. Derfor kan oplevelsen af at befinde sig i et grænseland blive endnu større. For hvilke konflikter og nye muligheder ligger der i overgangen fra det traditionelle til det mere moderne? Fra ufaglært til uddannelse? Fra arrangeret ægteskab til valg af egen partner? Eller måske fra diktatur til demokrati?
Mulighederne og perspektiverne er mange. Vi er interesserede i personlige historier, der fascinerer, bevæger og gør os klogere på livet i udviklingslandene.
Se film fra Danidas Verdensbilledlegat 2013
Loading...