Gå til indhold

2014 - Ung og modig

Temaet for Danidas Verdensbilledlegat 2014 var “Ung og modig”

I ungdommen er der meget på spil. Det er en fase af livet, hvor man på mange måder definerer sin egen fremtid. Man vokser og udvikler sig som menneske, man handler og træffer valg, der har afgørende konsekvenser for resten af livet. Ikke kun for én selv, men også for omverdenen – familien, samfundet og måske også for ens nation?
 
Det at være ung og modig handler også om fornyelse. Måske kaster man sig ud i nye eventyr, man stræber efter noget og vover pelsen, drømmer om fremtiden og er måske ikke så bange? Hvad vil det sige at være ung i et udviklingsland idag? Hvilke nye muligheder åbner der sig for de unge idag? Hvilket ansvar har de? Hvordan kan de inspirere os og hinanden med det, de gør? Og hvilket billede tegner det af, hvordan fremtiden ser ud for udviklingslandene?
 
Den drivkraft, der karakteriserer det at være ung og modig, kan man også have uden at være fysisk ung. Man kan f.eks. være ung af sind. Man kan gøre en forskel i en ung nation, arbejde i en ung, fremadstormende virksomhed eller noget helt andet…
 
Årets bedste film i 2014 blev "Ørnejægerne" efterfulgt at "Pigen med de 111 træer" og "The A Team".

Se film fra Danidas Verdensbilledlegat 2014

Loading...