2016 - Opgør med fremtiden
Temaet for Danidas Verdensbilledlegat 2016 var “Opgør med fremtiden”
For nogle er fremtiden udtryk for håb og nye muligheder, for andre er fremtiden ensbetydende med angst, kultur clash og utrygge rammer. For nogle betyder det store drømme, chancer og fri vilje, for andre er det udtryk for bristede drømme, skræmmende og tvungne omstændigheder. Fælles for dem alle kan være både drømme og galskab. Galskaben er både livsbekræftende og har narrens vigtige funktion i forhold til konventioner og dårskab.
Vi vil gerne ind på, hvad det er for en fremtid, den enkelte står over for…Vi kender måske fortællingerne, men ikke nødvendigvis konteksten, og måske heller ikke konsekvenserne. Vi vil gerne se historier, der involverer menneskelige relationer, som kan få fortællingerne til at vække identifikation hos og motivere seeren til at se verden på en ny måde. Historier, der kommer tæt på handlemåder, kultur, tradition.
Årets bedste film i 2016 blev "Ahmed af Jerusalem" efterfulgt at "The King of Condoms" og "Alexa Human".