Gå til indhold

Generation Peace

Det er 10 år siden borgerkrigen sluttede i Norduganda efter mere end tyve år med internt fordrevne, børnesoldater, sexslaver og utallige tab af liv. 

Land: Uganda

Produktionsår: 2017

Varighed: 12.12 minutter

Produceret af: Simone Astrid Schødts-Pedersen og Sebastian Buur Gunvald

Beskrivelse:

Det er 10 år siden borgerkrigen sluttede i Norduganda efter mere end tyve år med internt fordrevne, børnesoldater, sexslaver og utallige tab af liv. 
I Generation Peace møder vi tre overlevende fra konflikten med LRA (Lords Resistance Army) og de regeringsledede soldater fra UPDF (Uganda People's Defence Force). Tre overlevende der på hver deres måde har måttet håndtere deres fortid for at have en fremtid med familie og venner. 

Som overordnet fortæller møder vi også Victor Ochen, den yngste afrikaner nogensinde nomineret til Nobels Fredspris (2016). Gennem hans arbejde med AYINET (African Youth Initiative), som han selv grundlagde efter krigen, er han et af de mennesker, der har størst indsigt i den healende proces, det er at genopbygge et land efter krig.

Generation Peace sigter efter at sætte fokus pa tiden efter en større konflikt er slut, hvor området pludselig ikke længere er de internationale mediers søgelys, men hvor der stadig er meget arbejde, der skal gøres.