Gå til indhold

Justicia

Justicia er en kortfilm om den unge kvinde Dulce på 23 år, der bor i den honduranske hovedstad Tegucigalpa.

Land: Honduras

Produktionsår: 2018

Varighed: 11.31 minutter

Produceret af: Sarah Windfeld og Jonas Mølgaard Due Kristensen

Beskrivelse:

Justicia er en kortfilm om den unge kvinde Dulce på 23 år, der bor i den honduranske hovedstad Tegucigalpa. Til daglig læser hun jura på universitetet UNITEC og mangler kun halvandet år af sine studier. Valget af uddannelse stammer fra at være vokset op i et samfund, hvor utrolig meget uretfærdighed hersker – særligt for sårbare personer som kvinder og børn.

Dulce selv er vokset op hos sin mormor og onkel, da hendes egen mor ikke kunne tage sig af hende. Da Dulce er 14 år gammel, kommer hendes 7 yngre søskende på børnehjem, da moren fortsat ikke er i stand til at tage sig af børnene.

Året efter beslutter Dulce sig for selv at tage ud og bo på børnehjemmet for at passe på sine søskende. Justicia er en fortælling om en ung kvinde, der kæmper for retfærdighed og for at gøre Honduras til et bedre sted at være, alt imens hun er som en mor for sine yngre
søskende og prøver at hjælpe dem til at træffe de rigtige valg i livet.