Gå til indhold

Tågefisker

“Tågefisker” giver indblik i, hvad adgangen til vand betyder for en familie der bor mellem det brusende Atlanterhav og den knastørre Saharaørken: De lever et udfordret liv i et tiltagende barsk miljø. For hvor der intet vand er, er der ingenting. Men hvor der er vand, er der liv.

Land: Marokko

Produktionsår: 2019

Varighed: 12.16 minutter

Produceret af: Rikke Abraham Callesen og Rosa Munch Gelardi

Beskrivelse:
I det sydlige Marokko, hvor det brusende Atlanterhav møder den knastørre Saharaørken, ligger bjerget Boutmezguida. Her møder vi Aicha og hendes familie, der bor i landsbyen Id
Aachour for foden af bjerget. Området trues af tiltagende tørke, høsten har slået fejl, og regnen falder stadig sjældnere. Den lokale brønd er ikke længere så fuld, som den plejede
at være, og den ligger langt fra huset. Men egentlig er her rigeligt vand - det hænger bare i luften i stedet for at ligge i brøndene. Og i Aichas køkken er der en vandhane, der tryller
tågen om til dyrebart drikkevand.

“Tågefisker” giver indblik i, hvad adgangen til vand betyder for en familie, der lever et udfordret liv i et tiltagende barsk miljø. For hvor der intet vand er, er der ingenting. Men
hvor der er vand, er der liv.